Socialpædagogiske projektforløb og afklaringssager
I mere komplekse sager og problemstillinger, hvor en borgers adfærd er svær at forene med det eksisterende kommunale tilbud, tilbyder vi specialtilpassede projektforløb med fokus på borgerens udvikling og stabilisering.
Det kan være, at der er tale om en afklaringssag, hvor der er mismatch mellem en borger og personalet, eller en særlig situation, hvor en borger som følge af en radikal livsændring, har brug for ekstraordinær pædagogisk støtte. Uanset baggrunden, tilbyder vi projekt- og afklaringsforløb i enten borgerens egen bolig, den nuværende institution eller ved etablering af en midlertidig bolig. Formål vil altid være at styrke borgerens døgnrytme og dagligdag, så der slutteligt kan etableres en tryg og stabil hverdag for borgeren.

Gennem pædagogisk indsigt, og ved at lære borgeren at kende, sammensætter vi altid en pædagogisk plan for borgeren og et udviklingsteam, som vælges på baggrund af kompetencer og erfaring.

"Vi tager højde for at skabe klare mål og rammer for forløbet, hvor borgerens eksisterende dagligdag og den dagligdag, som vi arbejder imod, er grundlaget for udviklingsprocessen."

Ingen udvikling uden en medmenneskelig relation

Vi matcher altid fagpersonalet med borgeren
Vi lægger stor vægt på, at det sammensatte team af fagpersonale matcher borgeren og de problemstillinger, som er forbundet med opgaven. Samtidig bruger vi meget tid på at lære borgeren at kende, da vi tror på, at den gode relation mellem fagperson og borger er essentiel for at skabe en positiv forandring, der holder ved og giver bedre livsbetingelser fremadrettet.
Alle vores medarbejdere har enten pædagogisk uddannelse eller flere til mange års erfaring inden for det pædagogiske felt. Således sikrer vi, at alle vores medarbejdere i teamet er specialuddannet og har det, der skal til for at løfte opgaven.
Se også Vikardækning og Støtteordning
