top of page
Par nyder udendørs

FAQ til vikarer

Vi har forsøgt at skrive svar på de oftest stillede spørgsmål herunder. Hvis du ikke finder det svar, du mangler, så kontakt os meget gerne.

  • Hvad forventer I af mig som vikar?
    Vi forventer, at du som vikar tager ansvar for at præsentere sig på arbejdsstedet, følger arbejdsstedets regler og arbejdsmetoder samt udviser respekt, professionalisme og høj arbejdsmoral. Derudover forventes det, at alle vores vikarer er velsoignerede, veludhvilede og i godt humør, når de møder op på deres arbejdsplads.
  • Er der krav til, hvor mange vagter jeg tager?
    Det korte svar er nej. Du bestemmer selv, hvor mange vagter, du tager og hvilke opgaver, du vil være en del af. Dog bestræber vi os på at fastholde vores vikarer og opfordre dem til at være aktive hvis muligt – men der er ingen krav om antal af vagter.
  • Hvad er kriterierne for at søge vikarjobbet?
    Har du den rette pædagogiske eller sundhedsfaglige erfaring eller en relevant uddannelse, som kan bidrage inden for det specialiserede socialområde – og kan du se dig selv blive en del af Udviklingsbasen, er du altid velkommen til at sende os dit CV. Vi søger dog primært følgende profiler: Pædagoger, pædagogiske assistenter, SSH og SSA, sygeplejersker, relevante lærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, relevante studerende, ufaglærte m. pædagogisk erfaring og ufaglærte m. sundhedsfaglig erfaring.
  • Hvad får man i løn?
    Alle henvendelser vedr. løn rettes henvendelse til indehaver og lønansvarlig, Søren Meldrup. Han kan kontaktes på hovednummeret +45 75 66 11 22. eller på direkte mail: sm@udviklingsbasen.dk.
  • Dagpenge og vikar hos Udviklingsbasen?
    Vi kan desværre ikke ansætte dig, hvis du er på dagpenge. Det skyldes, at hvis du arbejder på nedsat tid i et løst ansættelsesforhold, er du som udgangspunkt ledig hver dag ved fyraften. Det gælder typisk tilkaldevikarer. Har du haft mindst 74 arbejdstimer inden for 4 uger, skal arbejdsgiver betale dig G-dage.
  • Hvad skal I have modtaget fra mig inden en jobsamtale?
    Vi rekrutterer vores vikarer efter en individuel, fysisk samtale på vores kontor i Horsens, hvor vikaren skal have tilsendt følgende: Ny og ren straffeattest, personligt CV, evt. uddannelsesbevis, evt. kursusbevis. Hvis du kommer langvejs fra eller på anden vis er forhindret i at møde fysisk op, så kan vi holde jobsamtalen over Teams. Vi foretrækker dog fysiske jobsamtaler hvis muligt.
  • Hvad er CAS-vejledning?
    Meldt interesseret i vagter (først booket når den fremgår under mine vagter). Godkendte vagter fremgår under ”Mine vagter”. Dette betyder, at vikaren er blevet tildelt vagten. Hvis vagten ikke fremgår under ”Mine vagter”, så er vagten endnu ikke blevet godkendt, eller også er den givet videre til en anden vikar. Oplysninger om arbejdssted, herunder telefonnumre, adresser og beskrivelser (fremgår i CAS under den specifikke vagt). Ved forsinkelse (vikaren har selv ansvaret for at ringe direkte og fortælle det til arbejdsstedet – oplysningerne findes i CAS under den specifikke vagt). Ferier eller dage, hvor vikaren er utilgængelig registreres under ”Indstillinger” og markeres herefter i kalenderen. Sygdom meldes altid ved telefonopkald til Udviklingsbasen – ingen tekstbeskeder, mails eller andre kommunikationsformer.
  • Hvad hvis jeg som vikar vil prøve andre opgaver?
    Vi bestræber os altid på at matche vores vikarer med de opgaver, vi har. Derfor er det også vigtigt, at vores vikarer henvender sig til os, hvis de vil prøve et nyt arbejdsområde af. Vi forsøger altid at finde de bedste løsninger for alle parter.
  • Kan jeg som vikar prøve andre arbejdsopgaver?
    Vi bestræber os altid på at matche vores vikarer med de opgaver, vi har. Derfor er det også vigtigt, at vores vikarer henvender sig til os, hvis de vil prøve et nyt arbejdsområde af. Vi forsøger altid at finde de bedste løsninger for alle parter.
  • Hvordan ringer man ind til Udviklingsbasen?
    Alle telefoniske henvendelser sker til vores hovednummer +45 75 66 11 22. Herefter kan du blive stillet videre, såfremt du ønsker at tale med en bestemt medarbejder på kontoret.
  • Kan jeg stå som inaktiv i en periode?
    Ja. Af forskellige årsager kan du som vikar vælge at blive inaktiv i vores system, hvis der opstår en situation, hvor du ikke kan tage vagter gennem os. Det kan fx være ved længerevarende sygdom, jobskifte, familiære årsager osv. Ved henvendelse til os efter endt inaktiv periode, kan vikaren gøres aktiv i vores system igen.
bottom of page